Laboratoriearbejde med elever og studerende kræver en række skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Det er normalt personer, som er mindre trænede i laboratoriearbejde. De skal normalt instrueres om de sikkerhedsforanstaltninger, som kræves overholdt, og der skal under forløbet føres tilsyn med arbejdet af en sagkyndig. Dette gælder specielt også brug af spændinger som dækkes af stærkstrømsreglementet, hvor de studerende skal være instruerede, og hvor lederen skal have den nødvendige baggrund (hvilket adjunkter, lektorer normalt antages at have). Alle væsentlige dele af ovenstående bestemmelser gælder også for de studerende, som har samme krav på sikkerhed som de ansatte. Det er undervisernes opgave at undervise i de sikkerhedsforhold og sikre, at de studerende kender bestemmelser og sikkerhedsinstrukser mm., samt at indarbejde gode arbejdsnormer, så de følges. Underviseren er ansvarlig for at sikkerhedsbestemmelserne overholdes. Sikkerhed i undervisningen. Det er hensigtsmæssigt, at mindst en tilstedeværende vejleder har uddannelse i førstehjælp herunder livreddende førstehjælp (hjertemassage, åndedrætsstop, pulsåreblødning). Desuden skal laboratoriet være konstrueret, så der er overblik, og så risikoen for uheld er så lille som muligt, herunder også at uheldigt forsøg fra en studerende eller hold rammer andre. Afstande imellem hold og plads foran f.eks. stinkskabe skal være tilpasset den sikkerhed og trafik, som er nødvendig. Der er desuden en række stoffer og radioaktive kilder, som først må anvendes når de pågældende er over 18 år i det mindste i åbne opstillinger. Dette gælder også trefaset kraftstrøm. Der er en række krav til lokalets størrelse og installationer. De studerende skal have adgang til personlige værnemidler efter samme retningslinier, som de ansatte, dog ikke nødvendigvis på individuel basis. Der er begrænsninger for hvor tunge genstande unge mennesker må løfte. Der gælder en række særlige skærpede regler for gravide både omkring kemikalier og ioniserende stråling. Der skal foretages UMV (undervisningsmiljøvurdering) hos de studerende mindst hver tredje år, men det kan være en fordel for institutionen at gøre det oftere for at få feed-back. Resultatet af undersøgelsen skal offentliggøres. De studerende skal desuden være bekendte med hvilke brandslukningsmidler, der er til rådighed, hvad og hvordan de anvendes, og hvilke instrukser der er i tilfælde af brand. De skal desuden vide hvordan man tilkalder ambulance og brandvæsen. De studerende skal kende (meddeles) de dele af beredskabsplanen, som har betydning for deres ophold på institutionen. Der er en række begrænsninger på hvilke apparater elever selvstændigt må anvende uden tæt overvågning. Studerende. Studerende er kun omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, når de udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter som led i uddannelsen. Det udvidede område omfatter arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer, men ikke arbejdsstedets indretning (§2 stk. 3 arbejdsmiljøloven). Dette gælder, selv om der ikke er et ansættelsesforhold, fx reglerne om arbejdsstedets indretning, arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Derimod er de studerende ikke omfattet af Arbejdsmiljølovens bestemmelser om deltagelse i sikkerhedsorganisationen. Overordnet kan siges, at uddannelsesinstitutionen har ansvar for at øvelserne foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, når studerende udfører praktiske øvelser i laboratorier og på værksteder. Derimod er den teoretisk undervisning ikke dækket af Arbejdsmiljøloven. Med Lov om undervisningsmiljø (henvisning) er der indført afgrænsede pligter for ledelsen og rettigheder for studerende parallelt med Arbejdsmiljølovens bestemmelser om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering. Studerende har ret til deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde bl.a. ved at vælge "undervisningsmiljørepræsentanter". Uddannelsesstedets ledelse skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig "undervisningsmiljøvurdering" af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet Arbejdsskadesikring. Usikkerheden omkring fastlæggelse af ansvar på universiteter og højere læreanstalter har også betydning for afklaring af forhold omkring arbejdsskadesikring. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, sikret mod følgerne af arbejdsskade". Pligten til at forsikre de ansatte, er ifølge § 5 den "forsikringspligtige arbejdsgiver", og det er Arbejdsskade­styrelsen som i tvivlstilfælde afgør, hvem der er forsikringspligtig arbejdsgiver, om en skade i konkrete tilfælde kan godkendes som en arbejdsskade, og om arbejdsskaden i givet fald kan medføre erstatning. For ansatte på normale vilkår er den "forsikringspligtige arbejdsgiver" klart defineret, men for grupper af fondsansatte, gæsteforskere, studerende, m.fl. er det ikke umiddelbart indlysende, om de er omfattet af arbejdskadesikringsloven. På baggrund af konkrete forespørgsler må konkluderes, at gæsteforskere, ph.d.-studerende og fondsansatte normalt vil være omfattet, når de udfører forskning på universiteter og højere læreanstalter. De behøver ikke at være lønnet for at være omfattet af loven, men der skal være en "nytteværdi" for institutionen. Studerende kan i arbejdslignende situationer være omfattet, f.eks. når de udfører specialeopgaver eller er scholarstipendiater. Når studerende deltager i den almindelig undervisning vil de ikke være omfattet. Centralt for vurderingerne har været følgende citat (om forsikringspligtens ordning, kap 8, side 447) i den kommenterede udgave af arbejdsskadeforsikringsloven: "En statsinstitution beskæftiger undertiden personer, som ikke aflønnes af institutionen. Sådanne tilfælde forekommer fortrinsvis ved forskningsinstitutioner, der af uddannelsesmæssige eller videnskabelige grunde beskæftiger personel, der lønnes af videnskabelige fonde eller organisationer. Såfremt det arbejde de pågældende er antaget til at udføre kan anses for at være i den almindelige forsknings interesse og i nøje overensstemmelse med de opgaver, til hvis varetagelse institutionen er oprettet, vil de være omfattet af institutionens dvs. statens risiko, og det samme gælder for så vidt angår studerende, der uden at oppebære vederlag er beskæftiget ved sådant arbejde eller et arbejde, der er afledet heraf, og til hvis udførelse det ellers ville have været naturligt at antage anden medhjælp."